J. B. Wiggers Ejendomsadministration i Svendborg
FAQ

(Ofte stillede spørgsmål)

 

Vi har nedenfor samlet nogle af de mest almindlige spørgsmål som vi møder fra personer der søger lejligheder hos os. Finder du ikke svar på dine spørgsmål er du velkommen til at kontakte os.

 

Spørgsmål: Skal man udfylde et ansøgnings skema for at leje et lejemål ?

Svar: ja, hos J. B. Wiggers Ejendomsadministration er det for alle lejere, både nye så vel som eksisterende lejere, et krav fra vores side, at vi skal have nogle basis informationer om lejerne.

 

Spørgsmål: Kan man blive skrevet op på en venteliste ?

Svar: Nej. Vi bruger ikke ventelister, men på ansøgningsskemaet der udfyldes skrives en ”seneste indflytningsdato”. Ansøgningen er i vores system indtil denne dato -  dog maksimalt 6 måneder frem fra ansøgningstidspunktet. Når der bliver et lejemål opsagt, gennemgår vi hvilke ansøgninger, der passer bedst til lejemålet og kontakter ansøgerne.

 

Spørgsmål: Koster det noget at ansøge om en lejlighed ?

Svar: Nej, det er ganske gratis og uforpligtende at ansøge om en lejlighed, ligesom vi heller ikke kan garantere, at alle ansøgere kan komme i betragtning til et lejemål.

 

Spørgsmål: Må man holde husdyr i en lejlighed ?

Svar: Nej, det er ikke tilladt at holde husdyr. I nogle enkelte lejemål kan der eventuelt gives dispensation for et dyr, som man har ved indflytningen.

 

Spørgsmål: Hvad med istandsættelse ?

Svar. Når et lejemål overtages er det istandsat af vores håndværkere. Når lejemålet fraflyttes skal det igen istandsættes af vores egne håndværkere, så det er i samme  stand, som det blev modtaget i. Omkostninger til istandsættelse betales af den lejer der fraflytter og modregnes i det indbetalte depositum. Vi anvender standardfarver og produkter, og ved fraflytning af lejligheden skal der altid males i disse lyse farver.

 

Spørgsmål: Må man male lejligheden selv ?

Svar. Nej. For at sikre et håndværksmæssigt korrekt og pænt resultat, skal lejligheden altid males af vores egen professionelle malere. Alle lejemål er malet i samme farve, hvilket i sidste ende kommer lejer, der fraflytter, til gode, idet man derved bruger mindre maling og mindre tid.

 

Spørgsmål: Hvad er indskud i lejligheden ?

Svar: Indskud består af 2 ting, som begge står til sikkerhed for lejemålet. Indskuddet er et depositum på 3 måneders leje samt 1 måneds forudbetalt leje incl. forbrug. Se nærmere beskrivelse under depositum og forudbetalt leje.

 

Spørgsmål: Hvornår skal depositum og forudbetalt leje indbetales ?

Svar: Hele depositummet og den forudbetalte leje skal som hovedregel være indbetalt senest 2 uger før start af lejemålet. For at indgå lejekontrakten skal der indbetales à conto depositum på ca. halvdelen heraf ved kontraktens underskrift. Vi udleverer ikke nøgler til lejemålet, før hele depositummet og den forudbetalte leje er indbetalt. Ud over ovenstående skal der betales normal leje m.v. fra startdatoen for lejemålet. Denne kan enten indbetales sammen med ovenstående eller senest den 1. hverdag fra start af lejemålet.

 

Spørgsmål: Hvad skal der betales i depositum ?

Svar: Der skal altid betales 3 måneders husleje (excl. forbrug) i depositum. Dette beløb henstår til istandsættelse af lejemålet ved fraflytning og kan ikke bruges til dækning af husleje ved opsigelse. Depositum reguleres ved lejereguleringer, så det altid svarer til 3 måneders aktuel leje. Når regningen for istandsættelse af lejemålet foreligger, modregnes denne og eventuelle andre mellemværender f. eks. vand- og varmeopgørelser  i det indbetalte depositum og restbeløbet udbetales.

 

Spørgsmål: Hvad skal der betales i forudbetalt leje ?

Svar. Der skal betales 1 måneds leje incl. forbrug i forudbetalt leje. Den maximale forudbetalte leje, der kan ligge på et lejemål, er, hvad der svarer til 3 måneders leje, men vi beregner kun 1 måneds bruttoleje incl. forbrug. Som med depositum, reguleres den forudbetalte leje, så den altid svarer til den aktuelle leje og forbrug. Forudbetalt leje kan bruges til at dække den sidste måneds leje, når man fraflytter lejemålet.

 

Spørgsmål: Er prisen for lejemålet den samme i hele lejeperioden ?

Svar: Det afhænger af hvor længe man bor i et lejemål. Alle lejemål stiger en gang om året. Denne prisstigning fremgår af lejekontrakten og er en fast stigning i den månedlige leje, der kommer hvert år. Lejen stiger normalt første gang, når man har boet 1 år i lejligheden. I den forbindelse skal det nævnes at det indbetalte depositum og forudbetalte leje reguleres ved lejeregulering, så det passer til den nye leje. Denne regulering betales sammen med lejen for den måned, hvor lejen stiger.

 

Spørgsmål: Hvordan betales lejen ?

Svar: Når lejemålet starter fremsendes der girokort via Nets (PBS). Lejer betaler herefter girokortet og skal samtidig tilmelde de fremtidige lejebetalinger til betalingsservice via de betalingsoplysninger, som fremgår af girokortet. Så længe man ikke har tilmeldt lejen til betalingsservice fremsendes girokort via Nets. Afhængig af hvornår lejeaftalen indgås, skal første måneds leje måske indbetales via en kontooverførsel til udlejer, hvorefter man modtager et girokort til næste måned. Hvis man af en eller anden grund ikke har modtaget girokortet, skal lejen indbetales på den bankkonto, som fremgår af lejekontrakten. Husk at angive navn og adresse som meddelelse til os.

 

Spørgsmål: Hvordan opsiger jeg et lejemål ?

Svar: Der er altid 3 måneders skriftlig opsigelse fra den første i en måned. Det betyder, at hvis man opsiger den 15. januar, er lejemålet først opsagt fra den 30. april. Fraflytning og nøgleaflevering skal være sket senest 5 arbejdsdage før lejemålets ophør. I denne periode istandsættes lejemålet, og lejer skal stadig betale leje.

 

Spørgsmål: Er det muligt at få en P-plads ved sit lejemål ?

Svar: Det er forskelligt. Da mange lejemål ligger i centrum af Svendborg, er der her oftest ikke mulighed for P-plads i tilknytning til lejligheden. Ved enkelte ejendomme kan der lejes en P-plads, hvis der er en ledig, og ved enkelte ejendomme, som ligger uden for centrum, er der gratis parkeringsmulighed. Vi anbefaler at kigge på info på den enkelte ejendom, hvor dette står beskrevet eller at kontakte os.

 

Spørgsmål: Hvor mange må der bo i en lejlighed ?

Svar: Det afhænger naturligvis af lejlighedens størrelse. Vi vurderer, når vi modtager et ansøgningsskema, om vi mener, det er forsvarligt med det antal personer, der skal bo der i forhold til lejemålets størrelse og antal værelser. Vigtigt er det dog at bemærke at alle, der skal bo i et lejemål, skal være skrevet på lejekontrakten. Af samme grund er det heller ikke muligt for lejer at fremleje et lejemål til anden side.

 

Spørgsmål: Er der adgang til have og vaske faciliteter ?

Svar: Vi har enkelte ejendomme, hvor der er en fælles have, der kan bruges af ejendommens beboere, ligesom enkelte ejendomme har en fælles gård, hvor lejerne kan opholde sig. I visse ejendomme er der fælles vaskefaciliteter, og en del lejemål har egen vaskemaskine med tørretumbler eller mulighed for at tilslutte sin egen. Vi henviser til info om den enkelte ejendom der findes under menupunktet ”portefølje”.

 

Spørgsmål: Er der en husorden eller nogle regler, der skal følges ?

Svar: Ja, vi har en husorden med regler for boliglejemål, som skal følges af beboerne i vores lejemål. Den kan læses HER.

 

Spørgsmål: Er der fælles antenne løsning i lejemålene ?

Svar: Bortset fra en enkelt ejendom er der ikke nogen fælles antenneforsyning i vore ejendomme. De fleste steder er der opsat stik til kabel-TV i lejligheden, men det er den enkelte lejer, som selv tegner abonnement og bekoster en mulig TV-løsning. I nogle ejendomme vil man typisk kunne kontakte You See og nogle steder Sydfyns Intranet, men også TDC kan tilbyde TV via telefontilslutningen.